Skip to main content
Personlig udviklingsucces

Underholdning Vs. Uddannelse

Hvor meget tid bruger du på at se reality programmer, Netflix serier, høre musik, læse sladderblade, spille computer, chatte med vennerne eller en af de mange andre tilgængelige underholdningsmuligheder? Tænk over det… Hvor meget tid bruger du ca. om dagen? Om ugen? vs. Hvor meget tid bruger du på at læse artikler, høre podcast, deltage i workshops, læse en bog, gå til et foredrag eller en af de mange andre tilgængelige muligheder for at udvikle dig selv? Ifølge Brian Tracy der opfandt begrebet ”Entertainment vs Education”(Underholdning vs Uddannelse), som repræsenterer den tid og de penge en person bruger på underholdning i stedet for uddannelse.

Ifølge Brian Tracy bruger en person i gennemsnit 50 minutter på underholdning, for hvert minut de bruger på uddannelse eller personligudvikling. Et gennemsnit der var gældende tilbage i 2011, hvad det præcise tal er i dag vides ikke, men taget udviklingen i betragtning, er det højst sandsynlig ikke blevet bedre.

Med udgangspunkt i en 50:1 balance, er der ikke særlig stor chance for, at du opnår den succes, som du går og drømmer om, som for eksempel at starte den virksomhed, du har talt om i flere måneder eller udvikle dig selv i en bestemt retning.

Ønsker du succes i livet eller med din virksomhed, er et meget vigtigt element din balance mellem underholdning og uddannelse.

Hvordan er din balance?

Før du kan starte med, at lave om på din nuværende balance, skal du først kende den. Derfor skal du over de næste syv dage prøve, at analysere din balance. Fordi du skal gøre det over syv dage, er at det giver dig et bedre billede, end hvis du kun gør det én dag.

Du kan analysere din balance ved at følge disse fire steps:

  • Tag en blyant og et stykke papir. Du kan også bruge din mobil. Over de næste 24 timer skal du notere, hvor meget tid du bruger på de forskellige aktiviteter i din hverdag. Du kan med fordele prøve at samle data ind fra en længere periode, da det bliver mere retvisende.
  • Herefter deler du de forskellige aktiviter ind i tre kategorier. 1. Nødvendige (Spisning, handle ind, hente og bringe børn, rengøring og andet husligt arbejde), 2. Uddannelse (Læse en bog, artikler, relevante aviser eller magasiner, webinar, relevante YouTube videoer, netværk) og 3. Underholdning (Se Netflix, spille computer, Instagram, Snapchat, Tiktok, chatte med venner, reality programmer)
  • Hvor meget tid har du brugt på de tre kategorier?
  • Den tid du har brugt på underholdning skal stå først (f.eks. 200 min) efterfulgt af den tid du har brugt på uddannelse. (f.eks. 25 min).

Så har du en balance på 200:25 eller 8:1

At ændre ens balance kræver nye vaner og mål, men vær realistisk og ikke overambitiøs, da du ender med at drukne i stress, fordi du ikke når dine mål. Derfor kunne et mål være, at du vil nedsætte tiden, du bruger på underholdning med 25 min, som du i stedet vil bruge på podcast. Med tiden vil du helt automatisk se din fremgang og personlig udvikling. Du kan til en hver tid, øge tiden du bruger på uddannelse til f.eks. 30, 40 eller 50 minutter, du vælger selv hvor meget eller lidt.

Kig på de aktiviter som ligger i den første kategori – Nødvendige og undersøg, hvordan du kan tilføre udannelse til dem. F.eks. høre en lydbog eller et podcast mens du handler ind eller udføre husligtarbejde.

Leave a Reply